Livet som pårørende: Find de positive stunder i en svær tid

Bogen

Bogen

Er begyndt på Jeres bog, den tegner helt fantastisk! Det er så skønt at se, det man ved på tryk, og det der overrasker, sætter meget på plads –  skrevet på et sprog, der går lige ind. – Lene, Viborg.

 

D. 30. august udgav vi vores fælles bog “Momse med demens – sådan skaber du lyse stunder i en svær tid”. Bogen er fortællingen om vores Momses sygdomsforløb, set med vores pårørende-briller. Vi fortæller, hvad vi har gjort os af erfaringer, og hvordan vi efter en hård start på forløbet fandt ud af at knække koden til at få bedre og mere meningsfulde stunder sammen med vores Momse.

 

I bogen har vi en håndfuld dygtige eksperter med, der supplerer vores oplevelser og samtidig fortæller om den nyeste viden inde for området. Vi ved godt, at ikke to demens-forløb er ens. Så vi siger ikke, at vi har fundet de vises sten. Men vi håber, at vi med den her bog kan give inspiration og hjælpe andre pårørende, der står i en lignende situation.

 

Momse med Demens er en utrolig fin og rørende beskrivelse af, hvor svært, men også hvor givtigt, det kan være for den syge og dens familie, hvis de pårørende beslutter sig for at insistere og kæmpe for positive stunder med sit syge familiemedlem.– Medicinsk Tidsskrift.

Kunne du have lyst til at læse et uddrag af bogen, kan du gøre det på dette link: https://issuu.com/forlagetpressto/docs/momse-med-demens-laeseproeve

 

Bogen kan købes hos diverse bogforhandlere eller på forlagets hjemmeside: https://forlaget-pressto.dk/shop/momse-med-demens-374p.html

 

Vi håber, I vil tage godt imod den! Og vi hører meget gerne fra jer, der har læst den 🙂