Livet som pårørende: Find de positive stunder i en svær tid

Blog

Noget af det bedste, vi gjorde for Momse, var at give hende en tøjhund

Noget af det bedste, vi gjorde for Momse, var at give hende en tøjhund

I dag vil jeg gerne fortælle om en hund. En tøjhund, vel at mærke. For jeg har lyst til at give et råd videre. Jeg sidder nemlig her og kigger alle mine gamle blog-indlæg igennem, og jeg henholdsvis griner og græder – for selvom de […]

Der skal kæmpes mange flere kampe for de demens-syge

Der skal kæmpes mange flere kampe for de demens-syge

Tidligt om morgen på den første dag i december gav min mor slip på livet. De sidste måneder, og især de sidste uger, før hendes død, sad vi på hendes sengekant i de fleste af døgnets timer. Forsøgte på alle måder at berolige hende, fortælle […]

Det er som om, at sorgen rasler inde i mig

Det er som om, at sorgen rasler inde i mig

Momse døde d. 1. december, og jeg følte, at jeg på mange måder var klar. Jeg havde haft nogle gode dage med hende op til den lørdag, hun gik bort. Min søster, kusiner og jeg havde julepyntet om hende, sunget salmer og holdt hende i […]

Kære mor, jeg håber, du mærker – vi er hos dig

Kære mor, jeg håber, du mærker – vi er hos dig

I disse dage er det snart et år siden, at Ida og jeg begyndte at skrive her på bloggen om dig. Mor, mormor eller Momse, som vi i familien kærligt har kaldt dig i mange år. Vi besluttede os for at skrive om dig og […]

Efter endnu en dag på pårørende-kontoret…

Efter endnu en dag på pårørende-kontoret…

Så skete det igen. Dét, vi har prøvet efterhånden flere gange her den seneste tid. At blive ringet op og få at vide, at nu er det altså alvorligt. Denne gang lød beskeden i telefonen, at vores Momse havde fået en blodprop i hjernen, og […]

Vi holder foredrag om at huske på de små lyse stunder med vores Momse

Vi holder foredrag om at huske på de små lyse stunder med vores Momse

Da mine unger var små, målte vi tiden ved, at vi ved deres fødselsdag, satte et lille hak i dørkarmen ved deres hoved. Så kunne vi se, hvor meget de voksede fra år til år. Det var sjovt og vemodigt på samme tid. Man  havde […]

Når pårørenderollen tager overhånd, og man glemmer sig selv

Når pårørenderollen tager overhånd, og man glemmer sig selv

Nogle dage har jeg det sådan, at jeg nærmest er min pårørenderolle. Jeg har helt glemt mig selv og mine egne behov. Hvem er det nu, jeg er, når jeg ikke er pårørende? Jeg er ligesom er havnet i et slags vakuum, som om jeg er […]

Jeg savner et intranet på plejehjemmet

Jeg savner et intranet på plejehjemmet

Jeg hører ikke så sjældent forældre til skolebørn brokke sig godmodigt over en overfyldt mailboks i skolernes forældreintra. Men de er også heldige, for de bliver jo grundigt informeret om podernes ve og vel. Jeg kunne godt bruge sådan et intranet, når det gælder informationer […]

Min pårørende-hjerne føles nogle gange som en vredet karklud

Min pårørende-hjerne føles nogle gange som en vredet karklud

Nogle gange har jeg oplevet, at det dér med at være pårørende kan komme til at fylde så meget, at min hjerne kværner på højtryk 24/7. Bekymringstankerne lever deres eget liv inde i mit  hoved, så det i perioder føles, som om min hjerne er […]

Jeg vil gerne behandles med værdighed, når jeg bliver gammel – hvad med dig?

Jeg vil gerne behandles med værdighed, når jeg bliver gammel – hvad med dig?

Værdighed. Det er et smukt ord, og det er smukt at behandle andre med værdighed. På samme måde som man også gerne selv vil behandles med værdighed. Især hvis man bliver syg, dement, aldersvækket og så dårlig, at man er afhængig af, at andre tager […]