Livet som pårørende: Find de positive stunder i en svær tid

Den eftermiddag Berlinerbollen blev til en stjernestund

Den eftermiddag Berlinerbollen blev til en stjernestund

Hvad er en stjernestund? Og hvad vil det sige, at være god til at være i nu´et?

Vi læser om det mange steder, når det drejer sig om at være sammen med demensramte. Det handler om at samle på stjernestunder, og at man som pårørende bliver god til at være i nu´et.

Men hvordan bliver man god til det?

For mig var det først og fremmest at lære, at jeg som pårørende ikke kunne styre min mors dagsform. Jeg begik de ‘fejl’ i begyndelsen, at når jeg kom på besøg hos min Alzheimer-ramte mor, så havde jeg inde i mit hoved en idé om, hvad vi skulle lave den pågældende dag. Men når jeg så kom op til hende, så var hendes dagsform jo ikke altid i toppen.  Og så kunne hun ikke magte at følge med i min dagsorden.

Det blev et nederlag for mig. Jeg følte, jeg fejlede – og det blev et nederlag for min mor, fordi hun jo godt kunne mærke mine skuffede vibrationer.

Kaffe, ristet brød og hygge

Jeg lærte – learning by doing – at det var hendes dagsform, der styrede, og at jeg måtte følge trop. Da jeg først lærte det, fik vi mange gode og sjove eftermiddage – eller stjernestunder – som jeg i dag kan huske tilbage på med glæde. Og med en følelse indeni, at vi gjorde, hvad vi kunne, mens tid var.

En stjernestund for mig og min mor var, når jeg kom – gerne med en buket spraglede blomster eller et sladderblad – satte kaffe over, og mens den stod og gurglede, kanelsneglen blev lunet på brødristeren, jeg nussede rundt og vandede blomster.

Og så sad vi dér og hyggede med varm kaffe i kopperne, hendes yndlingskage (kanelbrød eller Berlinerbolle), læste højt i bladene og talte om vejr og vind – ja, så var det med en god følelse i maven.

Som i videoen herunder, som stammer fra sidste forår. En vidunderlig eftermiddag, hvor hun var i godt humor, og jeg forsøger at nå lidt ind til hende. Men bid mærke i, at det er Berlinerbollen, der gjorde hende allermest glad den eftermiddag.

Det var den sukrede bolle, der sørgede for den lille stjernestund. Og noget som jeg i dag, flere måneder efter hendes død, kan huske tilbage på med glæde. For på trods af sygdommen, så havde vi jo mange af de her små highlights, hvor det var nu´et, der talte.

Ida og jeg holder foredrag på Birkerød Bibliotek i dag (19/9) klokken 15, hvor temaet er stjernestunder. Men vi har også beskrevet ‘fænomenet’ i vores bog, ‘Momse med demens – sådan skaber du lyse stunder i en svær tid.’

/Dorthe

Foto: Pixa Bay



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *