Livet som pårørende: Find de positive stunder i en svær tid

Husk lige dig selv, så på med vandrestøvlerne

Husk lige dig selv, så på med vandrestøvlerne

Jeg er ikke kun pårørende. Jeg er også et menneske, der skal huske mig selv. Derfor snørede jeg i aftes mine vandrestøvler for at minde mig selv om, at mit liv også er andet og mere end hele tiden at være pårørende.

Det har været nogle svære uger, ud og ind af hospital, og frem og tilbage til plejehjemmet, fordi vi bliver tilkaldt, fordi det måske skal være nu. Man ryger hurtigt ind i et besynderligt vacuum. Det kommer meget hurtigt til kun at handle om at være til stede, være trøstende og nærværende – ja, alt det svære er i dit hoved dag og nat.

Men i aftes var det en fantastisk smuk sensommeraften, så jeg og gemalen tog vandrestøvlerne på og vandrede afsted. Ud i Dyrehaven, som vi er så heldige at have tæt på. Og som så ofte før, sker der noget magisk, når man sådan bare sætter den ene fod foran den anden. Dit blik søger ud i de smukke omgivelser, og umærkeligt kommer dine tanker til at handle om andet og mere end at være pårørende. Rytmen i skridtene, naturen og den smukke aftensol suger dig ligesom ind i en helt anden verden, der fylder dig med ro og velvære.

Dyrehaven i aftensol.

Husk lyset og glæden

I aftes kunne man høre, at bukkene og de kæmpestore kronhjorte var på vej til at komme i brunst på deres sporadiske dybe brøl. Hunnerne nærmest skræppede som ænder i en andegård, og de efterhånden halvstore rålam kaldte i munden på hinanden. Der var en værre larm. Men ualmindeligt sjovt at lytte til og iagttage.

Efter en times tid var de svære tanker jaget på langfart, jeg kunne igen trække vejret ned i maven, og jeg følte en lethed ved at kunne gå og få lov til at glædes over det her magiske scenarie, som naturen jo er.

Vi vandrede i tre timer, og det var næsten mørkt, da vi kom hjem. Jeg var glad (og siden træt på den gode måde). Taknemmelig over alt det smukke, vi havde oplevet på denne fantastiske aftentur.

Og hvorfor skriver jeg så det her?

Jo, fordi det er så vigtigt at komme ud, gøre noget andet og minde sig selv om, at der skal også være tid til lys og glæde i dit eget liv, selvom du er sådan én, der hele tiden skal passe på et andet menneske – og det kan man godt komme til at glemme ind imellem. Så husk at gøre noget godt for dig selv, hvis ikke hver dag, så i hvert fald engang imellem, og da især når naturen står så smukt derude og kalder på dig.

Så, tak for aftenturen – gode gamle vandrestøvler. Vi ses snart igen.

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *