Livet som pårørende: Find de positive stunder i en svær tid

På besøg: Vores Momse elskede at kigge i blade og læse højt

På besøg: Vores Momse elskede at kigge i blade og læse højt

Hvad skal man egentlig finde på, når man er på besøg i den dementes verden?

Ja, det spurgte vi os selv om i al den tid, vores Momse var syg. For der er ligesom ingen, der kan give en opskrift eller en facitliste, så man må prøve sig frem.

Der var engang, hvor jeg troede, at et besøg kun var godt nok, hvis jeg kunne få Momse med ud på tur. Jeg satte selv barren for højt. Jeg ville jo så gerne gøre det så godt som muligt. Så jeg kørte ture, ud i det blå, på indkøbstur til  blomsterhandler eller supermarked – og det var nær endt galt, dengang jeg kørte mine forældre ud til Korsbæk på Dyrehavsbakken, og hvor Momse blev væk for mig! Jeg bliver stadigvæk helt svedt ved tanken.

I efteråret udgav Ida og jeg bogen om at være pårørende til Momse, ‘Momse med demens – sådan skaber du lyse stunder i en svær tid’ (Pressto). I den beskriver vi blandt andet, hvordan vi fandt ud af, at det er de små ting i hverdagen, der tæller. Et besøg kan sagtens være en time med en god kop kaffe, et sladderblad og en lun kanelsnegl. Eller en ganske lille tur ned om hjørnet til en bænk i solen.

På besøg i Korsbæk, hvor Momse blev væk fra Moffe og jeg.

Vi fandt i hvert fald ud af, at der er mange bitte små ting, der er fine at lave sammen, der er guld værd til et besøg. De små ting kan også gøre det lettere for andre at vove et besøg i den dementes verden.

Momse læste højt

En af de ting, som vores søde Momse blandt andet holdt af, var at kigge på farvestrålende kjoler i damebladene eller læse om hunde i sine elskede hundebøger. Der var mange ting, hun til sidst ikke forstod eller kunne forholde sig til, men når vi satte os med et blad eller bog – og huskede at sætte hendes briller på næsen – ja, så begyndte hun nærmest pr. automatik at læse. Så hvis man ikke kunne få hende med på at lave noget andet en eftermiddag, så kunne man næsten altid få hende til at læse højt for os andre.

I dag holder Ida og jeg foredrag om, hvordan man kan finde ind til de her lyse stunder, når man er pårørende til et menneske med demens. En lys stund kan være at finde de bittesmå ting, der kan gøre et besøg til en god oplevelse. Vi fandt ud af, at det handlede om at finde tilbage til de ting, som Momse også holdt af, dengang hun stadig var rask. Som eksempelvis at læse.

Vi har lavet nogle små film om Momses liv, og om nogle af de mange sjove oplevelser vi fik med hende – selvom Alzheimers stod i skyggen for det liv, vi allerhelst ville have haft med hende.

Se med herunder, hvor Momse læser højt – og bemærk, at hun til slut i videoen ikke kan lade være med at kommentere. Hun lagde ikke fingre imellem, hun sagde, hvad der passede hende – nærmest til det sidste. 

 

/Dorthe

LÆS MEREJeg sover altså IKKE – jeg hviler…



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *